Onsdag d. 30. oktober får vi besøg af sexualisterne. De er unge fra hele landet, som besøger ungdomsskoler, klubber og efterskoler for at komme i dialog med unge om seksualitet. De informerer om sex, prævention, sygdomme og kærlighed samtidig med, at de via fortællinger fra egne erfaringer sætter en dialog i gang. Sexualisterne har været igennem et uddannelsesforløb hos Ungdomsringen.
Sexualisterne snakker bl.a om:
Kærester/forelskelse: Hvordan finder man en kæreste? Hvad gør man, hvis ens kæreste har slået op? Hvordan bevarer man sine venner, når man har en kæreste?
Den første gang: Hvordan forbereder man sig på det første samleje? Er det så slemt, som der siges?
Prævention: Forevisning af de mest anvendte præventionsformer
Kønssygdomme: Snak om de mest almindelige kønssygdomme.
Graviditet og abort
Overgreb, porno osv.
Anonyme spørgsmål fra tilhørerne.