Fællesaften med Team Rynkeby

26. marts 2019 kl. 19.30 - 21.00

Hvad betyder vilje og håb i kampen mod børnecancer? Og hvad er skoleløbet fra Team Rynkeby egentlig?

Det vil Jakob Kargaard bl.a. tale om, når han besøger os tirsdag den 26. marts kl. 19.30-21.00 til fællesaften. Jakob giver os sin personlige historie og fortæller om Team Rynkebys vigtige arbejde. Han fortæller også til Team Rynkebys skoleløb, som vi deltager i senere på året.

Team Rynkeby er et velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle ind til børn med kræft og deres familier. Team Rynkeby Skoleløbet er Nordens største motions- og velgørenhedsløb, hvor elever fra Danmark, Sverige, Norge og Finland løber til fordel for børn med kritiske sygdomme.

I Danmark løber eleverne fredagen før påskeferien den 12. april 2019 for at støtte Børnelungefondens livsvigtige arbejde for børn med kritiske lungesygdomme.

Læs mere om Team Rynkebys skoleløb her.