Gammel Elevdag

9. november kl. 14:00 - 17:00

Gense skolen, genoplev minderne, mød kammeraterne og lærerne

Er du tidligere SE’er så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 9. november, for der slår vi dørene op til en af årets hyggeligste dage her på skolen, nemlig Gammel Elevdag. Dagen starter kl. 14 og vi fortsætter frem til kl. 17. Der vil være fællessang og du får mulighed for at komme rundt og se dit gamle værelse, skolen generelt og snakke med os allesammen. Vi glæder os til at høre, hvordan det går dig og høre, hvad du laver nu.

Der vil være bus fra Næstved Station til Svenstrup kl. 13.30 og tilbage igen fra skolen kl. 16.30. Turen koster 20 kr hver vej og skal medbringes i kontanter

3 årgange har jubilæum og er du medlem af en af følgende årgange, så er du også inviteret til Jubilæumsmiddag, som du kan læse mere om her:

Årgang 04/05 – 15 års jubilæum
Årgang 09/10 – 10 års jubilæum
Årgang 14/15 – 5 års jubilæum

Der er ingen tilmelding til Gammel Elevdag fra kl. 14-17 og vi håber at se så mange af jer som muligt :-)

Mvh

Skolen