Jubilæumsmiddag for gamle elever 2020 – udskudt på grund af corona

Engang i foråret, hvis det lader sig gøre... dato kommer på senere

Var du med på følgende årgange, så er du hermed inviteret til jubilæumsmiddag:
Årgang 00/01, Årgang 05/06, årgang 10/11, årgang 15/16

VIGTIGT – GAMMEL ELEVDAG OG JUBILÆUMSMIDDAG ER UDSKUDT PGA. CORONASITUATIONEN

Grundet hele problematikken med corona, kan vi ikke afholde Gammel Elevdag med efterfølgende jubilæumsmiddag som vi plejer 2. lørdag i november. Vi udskyder derfor arrangementet (vi aflyser ikke) til en gang i foråret og krydser fingre for bedre tider.

Det betyder, at vi ikke kan give en dato på nuværende tidspunkt, men vi melder den ud, så snart der ligger en klar.

———————–

I forlængelse af Gammel Elevdag holder vi jubilæumsmiddag for 4 årgange, som har henholdsvis 5, 10, 15 og 20 års jubilæum siden I startede her på skolen.

Er du medlem af en af følgende årgange, så kan du godt sætte kryds hele dagen, for du er nemlig inviteret til jubilæumsmiddag. Det drejer sig om følgende 4 årgange:

Årgang 00/01 – 20 års jubilæum
Årgang 05/06 – 15 års jubilæum
Årgang 10/11 – 10 års jubilæum
Årgang 15/16 – 5 års jubilæum

Jubilæumsmiddagen fortsætter efter den alm. gammel elevdag er slut og er således fra kl. 17 til 21. Det koster 100 kr at tilmelde sig middagen, men så er der også disket op med 3 gode retter inklusiv vin og sodavand. Det er til disse jubilarstunder, de fleste fra årgangene kommer og alle de sjove minder dukker op igen.

Tilmelding sker ved betaling af 100 kr på Svenstrups MobilePaynr 38225 – Husk at skrive navn og årgang i kommentarfeltet, så vi ved, du kommer.

I er også meget velkommen til den alm. gammel elevdag fra kl. 14-17. Læs mere om det her

Vi glæder os til at se jer :-)

Vi tager forbehold for ændringer grundet coronavirus, så hold øje med hjemmesiden for evt. ændringer. Hvis vi bliver nødt til at lave ændringer, så bemærk at vi ikke aflyser, men i stedet rykker det til et senere tidspunkt, så I ikke bliver snydt for jeres jubilæum ;-)

Mvh

Svenstrup Efterskole