Stafet for Livet

25. august 2018

Vi er med i Stafet for livet, når det går løs i Næstved d. 25. august til d. 26. august.

Vi gentager succesen fra sidste år og er med i Stafet for livet i Næstved, når det går løs lørdag d. 25. august kl. 12 og 24 timer frem. Årgang 18/19 er klar på udfordringen og har allerede en masse sponsorer, så vi kan bidrage med en masse penge til et rigtigt godt formål, nemlig til Kræftens Bekæmpelse. Stafet for livet i Næstved har 10 års jubilæum og er en af de største i landet. I skrivende stund er mere end 2.500 deltagere meldt til.

Vi vil være at finde i en af teltpladserne indenfor banen og vi glæder os meget til at give den gas og forhåbentlig slå rekorden fra sidste år.

Vi vil gerne invitere dig og dine venner til at være med, hvis I har tid og lyst. Der er følgende muligheder:

1. Har du tid og lyst til at være med på Svenstrups hold er du meget velkommen til at være med og gå omgange sammen med os.
2. Du kan også bidrage økonomisk
3. Kender du en der har været ramt af kraft, har du også mulighed for at købe et lys, som bliver tændt til lysceremonien lørdag aften.

Det hele klares på Stafet for livets hjemmeside under Svenstrups holdside, som du finder her:
https://www.stafetforlivet.dk/stafet/naestved/tilmeldte-hold/hold/10422

Vi håber på et rigtigt fedt døgn og glæder os til at se jer.