24 udfordrende timer for challenge-holdet!

04. maj 2017

WE DID IT!!!

Masser af anderledes udfordringer, sjove oplevelser, frisk forårsluft i lungerne – og en grundig test af vores samarbejdsevner var på programmet til Efterskolernes 24 timers-Challenge på Midtsjællands Efterskole.

Et hold friske SE-elever tog udfordringen op og dystede mod 300 andre efterskoleelever i alverdens forskellige discipliner inden for natursport og friluftsliv som fx kortlæsning, bivuak-bygning på åben mark, gourmet-madlavning på trangia, båltænding på tid, øksekast, bueskydning og GPS-orientering. Det hele blev rundet af med et strabadserende natløb, hvor kræfterne var ved at være brugt op!

Vi vendte hjem igen med 12 knap så friske elever, som vi sendte af sted- men mange oplevelser og et selvtillidsboost rigere!

Godt klaret!!