Søndag d. 8. august blev en særlig dag for 144 unge mennesker. Det var nemlig dagen, hvor I, årgang 21/22, ankom her til Svenstrup Efterskole. Der var lagt i ovnen til en forrygende dag med spænding og ikke mindst en smule nervøsitet. Vi kender godt alle sammen fornemmelsen, når vi skal til noget, vi har glædet os til, men samtidig ikke helt ved, hvordan kommer til at foregå. Det ukendte giver altid en omgang sommerfugle i maven og det er jo som sådan sundt nok.
Vejret var med os, på trods af dystre udsigter og vi fik fordelt vores nye beboere ud på de 4 beboelsesgange Nord, Syd, Øst og Vest. Bagagen blev læsset af med hjælp fra forældre og søskende og vi fik alle sammen nydt den første omgang kage på Svenstrup, heriblandt de altid lækre romkugler fra køkkenet. Med fællessang i hallen til både Alberte og Kim Larsens tekster fik vi kickstartet resten af dagen.
Først farvel til jeres forældre og så var der ellers lasagne og masser af hygge og dans i hallen. Som I kan se på billederne, blev alle rystet rigtigt godt sammen og fundamentet blev lagt til et solidt fællesskab, som vi er sikre på I drenge og piger hurtigt skal få opbygget. Der er kun tilbage at sige: ”Velkommen årgang 20/21!.”
Vi glæder os til de næste 10 md. sammen med jer. Til jer forældre, familie og venner vil vi sige I skal følge med her på hjemmesiden, på Facebook og på Instagram, hvor vi viser en masse forskellige ting fra året efterhånden, som det skrider frem.
Se billeder fra ankomsten her
Følg med på Facebook her
Følg med på Instagram her