Vi skubber til dig, så du opdager, at du kan meget mere, end du troede. Derfor skal du have viljen til at rykke dine grænser ved at optræde for andre og turde give slip på dig selv og improvisere. Vi lægger samtidig vægt på at skabe en tryg og hyggelig stemning i musiklokalet.
At være en del af musiklinjen betyder også mødedisciplin, koncentrationsevne, tålmodighed og hensyntagen til dine kammerater i musiklokalet. Et band er et forpligtende fællesskab, og vi arbejder altid med at opbygge et solidt sammenhold på musiklinjen.
Vi bakker hinanden op og dyrker både sammenholdet i og uden for musiklokalet. Musiklinjen sætter altid sit tydelige aftryk på hele skolens atmosfære.