Hvis du søger en musik efterskole, så se her, hvorfor du skal vælge Svenstrup Efterskole
Vi er en musik efterskole, hvor du udvikler dig i mange forskellige sammenhænge. Du kan regne med at blive bedre til at synge eller spille på dit instrument, og samtidig stifter du bekendtskab med alt fra nye instrumenter og kor til percussion, teori og meget mere.
På Svenstrup Efterskoles musiklinje sætter vi fokus på sammenspil i forskellige genrer. Vores mål er sammen at udvikle velspillende og velfungerende bands, hvor din musiksmag bliver stimuleret og udfordret. Både du og dine lærere vælger numre ud, så gode idéer og musikønsker er altid velkomne.
Som musik efterskole kombinerer vi seriøs musikudvikling med fællesskab, oplevelser og efterskoleliv. Uanset om du synger eller spiller instrument, får du mulighed for at udvikle dig både musikalsk og personligt. Kodeordene er nysgerrighed, at turde, kreativitet, humor, sammenhold og seriøs øvning.
Top-engagerede undervisere
To musiklærere med masser af fed energi og lyst til sammen med dig at skabe fantastiske musikoplevelser underviser på musiklinjen.
I timerne arbejder vi bl.a. med tonalitet, flerstemmighed, rytme og evnen til at se dig selv i nye musikalske sammenhænge og musiske verdener. Du vil også snuse til musikteori, og du får en basisindføring i sang, guitar, klaver, trommer og bas.
Musik på skemaet og i fritiden
Du har musik tre gange om ugen (4,5 timer i alt) og vil du give den endnu mere gas, kan du altid slå dig løs i musiklokalet i din fritid.
Hvad laver vi i timerne?
Vi øver sammenspil, kor og flerstemmighed, koncertforberedelse, improvisation, sangskrivning, musikteori, studiearbejde og sceneerfaring
Spil på scenen – musikoplevelser gennem året
Du vil opleve at optræde sammen med dit band flere gange i løbet af året. Et af årets højdepunkter er teaterforestillingen, hvor vi spiller på en stor scene foran over 200 mennesker. Ud over teater, optræder vi også ved mange af efterskolens arrangementer som juleafslutning, ny elevdag, forældrearrangementer og selvfølgelig til interne arrangementer som gallafest og bare aftenhygge på skolen
Vi har små koncerter ude af huset på andre skoler og f.eks. i Næstved Storcenter.
Faciliteter og fysiske rammer
Vi har 2 store øvelokaler og 2 mindre øvelokaler, som du kan slå dig løs med resten af gruppen. Vi har et lydstudie med mulighed for at mixe og agere producer.
Klods op ad musiklokalerne ligger vores auditorie, hvor der er en stor scene m. bl.a. flygel. Her øver vi også tit, ligesom vi laver interne shows for resten af skolen
Vi har en lang række instrumenter, bl.a. guitarer, bass, trommesæt, elektriske trommesæt, keyboards, klaverer, flygel, slaginstrumenter mv. Vi har mobilt udstyr, så der er mulighed for at optræde ude og rundt omkring på skolen. F.eks. spiller vi på tagterrassen når vejret er til det eller i skolegården for større publikummer. Dansesalen, hallen og auditoriet er også tit i brug til både store og små forestillinger.
Krav til dig
Du skal kunne spille et instrument eller kunne synge, og du må meget gerne have spillet i flere år. Du skal være ambitiøs med dit instrument/sang og have lyst til at udvikle dig inden for nye stilarter og sammenspil. Du skal være klar på samarbejdet og fællesskabet, som er en stor del af musiklinjen. Sidst men ikke mindst elsker du at fyre den af på scenen!
Vi glæder os til at spille sammen med dig og få fantastiske musikalske oplevelser sammen!



Mød dine undervisere
Thomas Møller
Jeg elsker at lave musicals, kor, fællessang og koncerter. Da jeg selv er spillemand, musiker og sangskriver, er jobbet som efterskolelærer bare det fedeste, fordi man kan leve af sin hobby og interesse. Mit hovedinstrument er klaver/keyboard, men kan også undervise i sang, trommer, bas og guitar. Det er vigtigt med god kontakt til eleverne i min musikundervisning, og at de selv får indflydelse. På den måde bliver de motiverede og kan udfolde sig kreativt. Jeg elsker at lave sjov og synes at humor og kreativitet er en vigtig ingrediens i mit arbejde, både i musikundervisningen og i tysktimerne. Samtidigt er begge fag også seriøst arbejde, og det kræver meget selvdisciplin og struktur.



Fællesskab og udvikling
Vi skubber til dig, så du opdager, at du kan meget mere, end du troede. Derfor skal du have viljen til at rykke dine grænser ved at optræde for andre og turde give slip på dig selv og improvisere. Vi lægger samtidig vægt på at skabe en tryg og hyggelig stemning i musiklokalet.
At være en del af musiklinjen betyder også mødedisciplin, koncentrationsevne, tålmodighed og hensyntagen til dine kammerater i musiklokalet. Et band er et forpligtende fællesskab, og vi arbejder altid med at opbygge et solidt sammenhold på musiklinjen.
Vi bakker hinanden op og dyrker både sammenholdet i og uden for musiklokalet. Musiklinjen sætter altid sit tydelige aftryk på hele skolens atmosfære og styrker fællesskabet på årgangen.



Linjefagsdage for fuld musik
På linjefagsdagene kan du opleve, at vi inviterer spændende gæsteundervisere inden for. Fx er vi blevet udfordret rytmisk i form af en sjov og spændende tromme-workshop.
Vi tager også på ture ud af huset. Fx har vi besøgt Rockmuseet i Roskilde og DR-Byen i København, hvor vi har fået et nyt perspektiv på musiklivet i Danmark.
Eleverne har også oplevet, at vi indspillede Svenstrup Efterskoles musikvideo “Du er fra S.E.” i et professionelt musikstudie og vi var inviteret til at spille sammen med Carpark North på deres gamle efterskole.
FAQ for musiklinjen
Hvad skal jeg have af erfaring for at være på musiklinjen?
Du skal kunne spille et instrument eller synge
Hvor tit har jeg musikundervisning i løbet af ugen?
Du har musik 3 gange i løbet af ugen af 1.5 times varighed.
Hvilke instrumenter kan jeg spille på Svenstrup Efterskole?
På musiklinjen arbejder vi blandt andet med sang, guitar, bas, klaver/keyboard og trommer. Har du et andet instrument, finder vi ofte også plads til det i sammenspillet. F.eks. saxofon, fløjte eller lign.
Kan jeg gå på musiklinjen, hvis jeg kun synger?
Ja, sangere er en meget vigtig del af musiklinjen. Der er mulighed for at synge solo og i kor med flere sangere ad gangen.
Kommer jeg til at optræde foran publikum?
Ja, på musiklinjen kommer du til at optræde mange gange i løbet af året, både som store og små forestillinger.
Kan jeg bruge musiklokalerne udenfor undervisningen?
Ja, det kan du i hvert fald. Musiklokalerne er tilgængelige uden for den almindelige undervisning, så du kan øve, skrive musik eller spille sammen med dine venner.
Skal jeg kunne læse noder?
Ikke nødvendigvis. Fokus er på musikalsk udvikling og sammenspil