Aktiviteter

Vil du være med til at gøre årets højdepunkter helt uforglemmelige?

Skoleåret byder på mange anderledes dage, projektuger og arrangementer. Vi sætter rammerne, men du er med til at forme aktiviteterne og sørge for, at I får nogle helt uforglemmelige oplevelser i løbet af året.
Her er et udpluk af, hvad du kommer til at opleve. Du kan godt begynde at glæde dig!

Intro- og outrotur
Du vil fra starten af skoleåret blive rystet godt og grundigt sammen med dine nye efterskolekammerater på en cykeltur med overnatning i telte. Vi slutter skoleåret af med en lignende afslutningstur – men indholdet i rygsækken er nu spækket med oplevelser, en masse nye erfaringer og venskaber for livet.

Teateruge
Vil du gå efter hovedrollen? Være den der får det hele til at spille backstage? Eller vil du danse eller synge dig igennem teaterugen? I teaterugen sætter vi alle sejl til for at nå vores fælles mål om at lave et teaterstykke af høj kvalitet med forrygende dans og musik, seje kostumer, spirende skuespillerdrømme og lys og lyd. Læs mere om teaterugen her.

Skitur
Skituren er både for dem, der suser rutineret ned ad de sorte pister og for dem, der spænder skiene på for første gang. Skituren til Lofsdalen i Sverige er et af årets højdepunkter. Her får du undervisning i alpint skiløb på dit eget niveau. Vi skruer helt op for hyggen i hytterne om aftenen, synger sange, spiller spil og hvad vi ellers finder på. Se musikvideoen “Landet i sneen” om den årlige skitur med tidligere elever her. 

Fødselsdagscaféer
En særlig tradition er vores fødselsdagscaféer, som vi holder ca. en gang om måneden for alle, der har haft fødselsdag i løbet af måneden. Kontaktgrupperne skiftes til at arrangere aftenerne med sjove konkurrencer i hallen, underholdning med musik, forskellige lege eller hygge ved bålpladsen. Lagkage og gaver har en fast plads i programmet!

Fællesaftener
Vil du opleve spændende og inspirerende musik og foredrag, der udvider din horisont? Så kan du glæde dig til fællesaftenerne med fx foredrag, musik og fortælling.

Gallafest
Forårets gallafest er en af årets absolut højdepunkter. Mød op i dit stiveste puds, kridt danseskoene og glæd dig til en hyggelig festmiddag med taler, sange og masser af dans efter middagen. Se billeder fra galla med årgang 16/17 her.

Oplevelsesdøgn
Vi afslører ikke andet, end at du vil blive udfordret!

Dit arrangement?
Svenstrup Efterskole er for dem, der vil. Vi lægger vægt på dit initiativ, så du kan også være med til at skabe dit eget arrangement for alle de andre elever på skolen. Kun fantasien sætter grænser.




Linjefag