Danselinjen på Svenstrup Efterskole er for dig, der vil dansen, er åben, har en positiv indstilling og klar på at vise det, du har lært.
På linjefaget dans får du et år med kvalitetsundervisning, der dækker forskellige dansestilarter til de nyeste trends og teknikker.
Vores dygtige undervisere er både erfarne lærere og professionelle dansere, der giver dig de værktøjer og den viden, du behøver for at blive en dygtig, alsidig og selvsikker danser.
Undervisningen på danselinjen inkluderer blandt andet:
På skolen tilbyder vi undervisning i følgende stilarter:
Vi vil have det bedste sammenhold på danselinjen og vi lægger stor vægt på den gode stemning i dansesalen, hvor vi bakker hinanden op både i den daglige træning og på scenen.



Ture og oplevelser på danselinjen
I løbet af skoleåret tager vi på spændende ture ud af huset, hvor vi deltager i workshops, oplever forestillinger og får unikke indsigter i dansens verden. Det er også her du får muligheden for at træne, udleve og opleve performance-elementet, som er en central del af dansen. Vi inviterer dig til at tage din dans til nye højder hos os.
Oplevelser som giver dig mulighed for at møde professionelle dansere, lære nye teknikker og få inspiration fra forskellige stilarter. Vi besøger dansestudier, teatre og andre efterskoler, hvor du kan se, hvordan dans bliver præsenteret på scenen og i forskellige kreative sammenhænge.
Udflugterne er ikke blot læreringsmuligheder, men også chancer for at knytte bånd til dine dansekammerater og skabe minder sammen. Uanset om du er i en workshop eller ser en inspirationsforestilling, vil du få mulighed for at udforske din passion for dans i nye og spændende rammer.
Dans, dans… og mere dans!
Du har dans på skemaet tre gange om ugen (4,5 timer i alt). To gange om året har vi to linjefagsdage, hvor vi bytter den almindelige undervisning ud med dans hele dagen lang! Her laver vi f.eks. musikvideoer, besøger danseskoler eller laver opvisninger rundt om i landet.
Vi ser frem til at tage dig med på en mindeværdig rejse!
Med et åbent sind og en lyst til at udforske nye muligheder, vil vi støtte dig i din danseudvikling og vi håber, du er blevet inspireret til at tage del i vores oplevelser på Svenstrup Efterskoles danselinje. En linje, hvor du kommer til at opleve et godt fællesskab og så kommer du også i kanon form.
Krav til dig
Danselinjen henvender sig til let øvede/øvede dansere og du skal have erfaring med dansetimer, så du har en grundlæggende forståelse for danseundervisning, kan tælle i takt, besidder musikforståelse og du på den måde får mest muligt ud af undervisningen og kan udvikle dine færdigheder endnu mere.
Du glæder dig til at indgå i et fællesskab med andre, som deler din passion, møde op til timerne fyldt med energi, lyst til at udvikle dig og du brænder for at vise jeres koreografier frem for publikum.
Så er vi et godt match og vi glæder os til at danse med dig!
Mød dine undervisere
Mikkel

Forestil dig scenelyset, der tænder. Musikken, der rammer kroppen. Pulsen, der stiger.
Den følelse lever jeg for – og den vil jeg give videre til dig.
Jeg har danset professionelt i over 10 år og stået på nogle af landets største scener. Jeg har danset for Jada, Karen Mukupa og Kedde, og optrådt på Roskilde Festival, i Royal Arena og til Copenhagen Pride.
Jeg har desuden arbejdet som koreograf på MGP samt skabt koreografi til shows, reklamefilm og sceneforestillinger.
Men det vigtigste for mig er ikke bare scenen – det er rejsen derhen.
Som danselærer har jeg undervist på efterskoler, danseskoler, højskoler og danseuddannelser. Jeg brænder for at udvikle dansere – både teknisk, kunstnerisk og menneskeligt. I min undervisning arbejder vi med teknik, performance og udtryk – men også med mod, selvtillid og evnen til at tage plads.
Hos mig handler det ikke om at være perfekt. Det handler om at turde. Turde stå i lyset. Turde fylde rummet. Turde være dig.
Jeg har to 1-årige danseuddannelser i bagagen, som har givet mig et stærkt fundament – men det er min passion, min energi og min erfaring fra de store scener, der driver min undervisning hver eneste dag.
Hvis du drømmer om at mærke scenens sus, udvikle dit talent og blive en del af et stærkt dansefællesskab, så glæder jeg mig til at møde dig i salen.
Amalie

Som danseunderviser elsker jeg en hård og sjov træning. Mine primære stilarter er contemporary og experimental hiphop. Jeg har gået på 1-årig danseuddannelse både i København og i Italien. Jeg har mange års undervisningserfaring. I min undervisning elsker jeg at følge mine danseres udvikling og se dem tilføre deres eget personlige touch. Der udover har jeg arbejdet som både koreograf for musikere og Roskilde Festival og som danser i musikvideoer og mindre opsætninger.
Scenen er din!
På danselinjen optræder vi både for dine efterskolekammerater, forældre og publikum udefra.
Årets højdepunkt er teaterugen, hvor vi arbejder intenst og målrettet med alsidige koreografier til livemusik. Sammen skaber vi en unik følelse af fællesskab og holdånd, når vi kæmper for at nå et fælles mål. Oplev suset, når teaterugen kulminerer i ambitiøse forestillinger for over 200 mennesker.
I foråret tager vi ud og optræder med vores koreografier. Vi har fx optrådt til opvisning for sjællandske efterskoler i Slagelse.
Det kan også være, vi finder på at lave vores egne dansefilm, overrasker med flashmob i Næstved eller cheerleader til fodboldlinjens hjemmekampe.
Én ting er sikker: Scenen er DIN – grib den!
Inspiration udefra
Gæstelærere, danseforestillinger, flash mob eller dansefilm? Glæd dig til linjefagsdagene!
Ind imellem får vi besøg af gæstelærere inden for forskellige stilarter, så du kan prøve kræfter med endnu flere sider af dansen. Vi har b.la. haft besøg af Didde-Mie, som ud over fed undervisning også gav vores dansere indblik i det at være professionel danser på højt plan og være med til kæmpe shows for superstjerner som Dua Lipa.
På én af linjefagsdagene tager vi ud af huset – fx til København, hvor vi har deltaget i undervisningen på forskellige danseskoler, set spændende danseforestillinger og hørt professionelle dansere fortælle om livet som danser.
Under linjefagsdagene har vi tradition for at arbejde med dansefilm, og vi laver vores egne korte film, som bliver kåret ved skolens interne dansefilmskonkurrence. Vi kan også finde på at lave vores egen flashmob og tage ud og overraske med dans, hvor du mindst venter det!



FAQ for danselinjen på Svenstrup Efterskole
Skal jeg have erfaring med dans?
Ja, for at gå på danselinjen skal du have modtaget danseundervisning i en eller anden form tidligere, da linjen er for let øvede og øvede.
Hvilke dansestilarter undervises der i?
Vi underviser i hiphop, commercial, house, waacking, experimental/contemporary, teknik.
Hvor mange timer har jeg dans om ugen?
Du har dans som linjefag 3 gange om ugen af 1½ times varighed
Kommer jeg til at optræde foran publikum?
Ja, vi laver en masse shows i løbet af året, både større og mindre, internt på skolen, både for elever men også forældre og andre gæster. Vi er også ude til shows f.eks. med andre efterskoler og steder som Næstved Storcenter og bymidte. Endelig laver vi musikvideoer, som bliver vist, så du skal være klar på at vise det frem, du har lært. Men bare rolig, det giver også et kick-
Kan jeg finde mere om danselinjen på Instagram?
Ja, Svenstrup Efterskoles danselinje har sin egen Instagram, som du finder lige her