Oplevelsesdøgnet er for de fleste et døgn der sidder godt fast i efterskolehukommelsen, når man ser tilbage på året der gik. Sådan bliver det formodentlig også for vores unge mennesker på årgang 24/25, da vi sendte dem af sted på en ordentlig tur i Svenstrup, Næstved og omegn. Uden ret meget information om formål og tidsramme og uden helt nok søvn, masser af udfordringer og opgaver med samarbejde i svanekuldene. En tilbagevendende begivenhed (som også skifter indhold fra år til år), som vi ikke går alt for meget i detaljer med. Vi vil blot sige, der var tale om et fysisk hårdt døgn, som for mange gav et mentalt kick efterfølgende. En del af vores dannelsen her på Svenstrup og vi ser uden tvivl også et fællesskab der er vokset for vores elevgruppe efter strabadserne. Søndag til åbent hus, var det allerede tydeligt, da der var glæde og smil til de besøgende der kom forbi til Efterskolernes Dag.
Til sidst et rigtigt stort tak til alle jer forældre, der hjalp til. Det var også en lang omgang for flere af jer ;-)