Vi håber, du og din familie har haft en rigtig god juleferie, og at I er kommet godt ind i det nye år.
Nu nærmer tiden sig til, du skal starte på Svenstrup Efterskole. Vi glæder os til at møde dig og dine forældre igen til Ny elevdag søndag den 26. marts, hvor du møder dine kommende efterskolekammerater og lærere. I får snart en invitation pr. mail med meget mere info – du kan godt begynde at glæde dig!
Sæt kryds allerede nu, så datoen er sikret.
Her på hjemmesiden har vi oprettet en side, der hedder “Info til kommende elever” under menupunktet “Forældre”. Her kan du holde dig opdateret om dit kommende efterskoleår, når vi løbende tilføjer flere informationer. Du får selvfølgelig også stadig tilsendt mails om alt, du skal vide, inden du starter på efterskole.
Vi holder åbent hus i morgen aften d. 11. januar fra 18-21 til Efterskolernes Aften, og her er du meget velkommen til at komme forbi og se skolen en ekstra gang.
Ellers ses vi til Ny elevdag d. 26. marts og igen søndag d. 13. august, når vi slår dørene op for dig og resten af årgang 23/24 til skolestart. Indtil da kan du følge med her på hjemmesiden og ikke mindst på vores sociale medier, hvor vi kommer med masser af små og store glimt fra hverdagen.
Vi ses!