Forårsvejret var for alvor landet, da vi søndag d. 9. marts tog imod 144 unge mennesker til Ny elevdag her på skolen. Første gang hele årgang 25/26 var samlet for første gang og tegn på at nu er det snart alvor. I, kære unge på 25/26, skal på efterskole lige om lidt ;-)
I en hal fyldt med spænding og nervøsitet lagde vi ud med at synge Albertes smukke sang Lyse Nætter efterfulgt af underholdning fra vores talentfulde musikhold som spillede flere sange for så at slutte af med en flot omgang fra vores dygtige dansere.
Herfra var det hurtigt videre til næste del af dagens program, som for vores kommende elever foregik ude i klasserne. Her stod den på speeddating med forskellige små emner, både fjollede og seriøse. En sjov og anderledes måde at slappe af på, få sænket paraderne lidt og derigennem nemmere lære hinanden bedre at kende. Vores nuværende elever stod også parat til at fortælle mere om dagligdagen på Svenstrup og svare på spørgsmål og lærerne fik introduceret eleverne for en masse praktisk omkring det at gå på Svenstrup Efterskole.
Vi afsluttede dagen med et par timers linjefag, hvor eleverne blev præsenteret for deres kommende lærere. Sammen med de nuværende elever fik de mulighed for at afprøve deres valgte linjefag og få et indblik i, hvad der venter dem, når vi starter op efter sommerferien.
For forældre var der oplæg omkring, hvad det nu betyder for dem, at deres dreng eller pige skal starte på en efterskole og mere eller mindre flytter hjemmefra i 10 md. Der var både tid til masser af praktisk information, spørgsmål og selvfølgelig lækker kage fra køkkenet.
Vi sluttede en fantastisk Ny Elevdag af med mere fælles info og fællessang i hallen og vi ser frem til skolestarten i august!
Se en masse billeder fra dagen ved at klikke her
Du finder også en masse billeder fra i år og tidligere år ved at klikke her
Info til næste årgang finder du lige her