Alternative dage

06. maj 2020

Herunder corona-lockdown må vi være kreative med alternative dage

I denne coronatid, hvor undervisningen er blevet til fjernundervisning, har vi været kreative og lavet såkaldte alternative dage for eleverne. På de alternative dage, har de ikke haft almindelige timer, men har kunne vælge sig på forskellige valgfag, som vi med stor kreativitet har kunne lavet i fællesskab – hver for sig. Vi har bl.a haft den store bagedyst her på skolen, hvor eleverne bagte med hjemme fra egne køkkener. Vi har været på fisketur, gået halvmarathons og dokumenteret det undervejs. Der har været upcyclingshold, hvor eleverne har givet gamle ting og materialer nyt liv. Innovation, hvor kreativiteten også blev udfordret med forskellige materialer og vi haft styrketræningshold via Teams.

På andre alternative dage har eleverne fået til opgave at lave fotomarathon, hvor de skulle tage billeder af forskellige ting hjemme og i området omkring. Der har været fotobingo og vi har fået masser af hyggelige videoer og billeder retur fra eleverne og vi har haft fælles madlavning og spisning via Zoom. Vi savner eleverne her på skolen og de savner at være her, men alle holder fanen højt sammen hver for sig og glæder os til, vi forhåbentlig snart kan ses igen i vante omgivelser ;-)

Klik her for at se lidt billeder fra corona-tiden