Det nye kuld er landet

12. august 2025

Søndag d. 10. august 2025 tjekkede årgang 25/26 ind

Søndag d. 10 august var en helt speciel dag for 145 unge mennesker – Det var nemlig skolestart for årgang 25/26 her på Svenstrup og kl. 16.00 havde vi en en flok forventningsfulde og lidt nervøse unge mennesker der parkerede med deres forældre i det gode sommervejr. Superspændte på hvad dagen mon ville bringe, især når familien om ikke ret længe ville tage af sted igen. Værelserne stod klar, skoletøjet lå klar på sengene, kagebordet var dækket og vejret viste sig som sagt fra sin bedste side.

Der blev checket ind og bagagen båret op til det nye værelse, cyklerne blev parkeret og vi fik taget en masse billeder til minde. Der blev givet hånd og alle fik nøgler uddelt til deres kommende værelser. Efter udpakning og lidt kage, stod den på fællessang og velkomst i hallen fra vores nye forstander Anders. Kl. 18.30 sagde vi farvel til forældre og så stod den på lækker lasagne til aftensmad, sjov fællesdans og endnu mere fællessang inden vi gik til ro ovenpå en dejlig dag.

Allerede dagen efter var vi i gang fra morgenstunden, hvor vi havde en praktisk informationsdag. Alle blev sat i ind, hvordan virker køkkenet, spisesalen, vaskerummet, hvad bruger vi egentlig auditoriet til, hvordan får man kørekort til musiklokalet osv. Der blev også igangsat et livstræ i designlokalet med alles navne på. Det færdige resultat, skal vi nok poste. Årgang 25/26s sang er nemlig Livstræet, så selvfølgelig skulle have vores eget også. Dagen bød også på navnelege, hvor vi lærte hinanden endnu bedre at kende.
Endelig gjorde vi klar til introturen – der blevet øvet opsætning og nedtagning af telte og vi fik lavet bannere og pandebånd i de forskellige svanekuld – klar til dyst på turen.

Så velkommen til årgang 25/26 – det bliver et spændende efterskoleår, og det kan I regne med, for et kedeligt efterskoleår findes ikke rigtigt ;-)

Det er nu I skal lære hinanden godt at kende, det er nu fællesskabet går i gang og minderne dannes. Intet kommer selvfølgelig af sig selv. Et efterskoleår kræver energi, kræver mod, kræver en indsats. Det er op til jer, at få det bedste ud af det. Vi laver rammerne og det blanke lærred, I maler indholdet. Har man viljen og ambitionerne, så får man dannet nye venskaber, lærer at bruge ja-hatten og finder det positive sammen. Resultatet bliver så herefter – nemlig lige som en efterskoleår skal være ;-)

Se årets første galleri ankomstdagen lige her

Se billeder fra introdagen her