Elever tilbage på skolen igen

19. maj 2020

Glæden var stor, da det efter 2 md hjemme endelig blev tid til at komme tilbage

Corona-virussen har været hård ved mange og ændret meget ikke mindst for vores gruppe af elever, som i over 2 md, måtte blive hjemme for at mindske smitten i landet. Efterhånden som flere og flere ting lukkede op, sukkede alle for at komme tilbage til efterskolen og få den sidste vigtige tid med. Efter godt benarbejde af Efterskoleforeningen, flere politikere og ikke mindst ansatte her på Svenstrup Efterskole kunne vi i går byde velkommen tilbage til årgang 19/20.

Det er under nye regler, som vi har modtaget fra myndighederne og de sætter nogle helt nye krav til både elever og ansatte, bl.a. med rengøring og samvær. Vi skal overholde 1m reglen, dog med undtagelse af de familier, som eleverne nu er kommet i. Her er reglerne lempet og de må f.eks. kramme til stor glæde som I kan se ;-)

Vi er så klar på de nye regler, vi er glade for alle er samlet igen og vi skal nok få et brag af en sidste tid :-)