Den netop overståede uge stod på Obligatorisk Selvvalgt Opgave eller OSO, som den også kaldes i daglig tale. Eleverne arbejdede i grupper på 2-3 personer, hvor de sammen havde fundet et job og dertilhørende uddannelse, som de valgte at gå i dybden med. Resultatet endte ud i en opgave, en messestand, en hjemmeside og en præsentation for lærerne.
Skolen summede af aktivitet, hvor alle kroge nærmest var optaget af grupper, som skrev opgaver, udviklede messestande, øvede foredrag eller planlagde møder. Eleverne havde selv fundet frem til relevante personer, som skulle interviewes omkring lige netop deres profesion eller uddannelse. Der var tale om et meget bredspektret udvalgt af jobs, heriblandt advokater, brandmænd, indretningsarkitekter, ejendomsmæglere, paramedicinere, psykologer, bankrådgivere og mange flere
Søndag kom rigtig mange forældre forbi for at opleve vores OSO-messe og de havde mulighed for at stille spørgsmål og snakke med vores unge mennesker om de professioner og uddannelser, de havde valgt. Det blev til en hyggelig dag og hele ugen kulminerede mandag med fremlæggelser over hele skolen for hver gruppes respektive lærere.
En god uge er overstået der skal lyde stor ros til vores elever for alle de kræfter, de lagde i deres projekter og et tak til jer forældre for at støtte op og bruge en søndag her hos os.