Lørdag d. 11. november løb en af årets hyggeligste arrangementer af stablen her på Svenstrup. Vi slog dørene op til gammel elevdag og det blev til en dejlig dag med masser af gensynsglæde, fællessang og snak om gamle dage. At se sine kammerater og lærere igen er altid noget, der får minderne til at vælte frem og for vores jubilæumsårgange stod den også på årsfilm og et recap af året der gik for tilbage dengang. Vi sluttede aftenen af med en lækker 3-retters menu, hvor køkkenet virkelig havde flottet sig og lavet noget fantastisk mad. Vi fik hørt lidt om, hvor alle vores svaner er i livet – man bliver lige glad hver gang, men hører hvor vidt omkring I kommer og hvor meget der sker på henholdsvis 5, 10, 15 og 20 år.
Et kæmpe bifald til 12 af vores nuværende elever, som blev på skolen henover weekenden og hjalp til, hvor der var brug for det. De knoklede løs i køkkenet, med borddækning og opsætning i hallen. Det var stærkt arbejde drenge og piger! :-)
Man er måske nok blevet over 20, har rundet de 30 eller nærmer sig de 40 – men når du kommer tilbage til din efterskole er Kim Larsens sangtekst fra 80’erne den, der beskriver det bedst:
“Pludselig var jeg havnet der
Lige midt i mit gamle kvarter
Det var næsten ikke til at kende mer’
Jeg ved det, for jeg kørte forbi
Forleden dag forklædt som voksen”