Juni bød på en fantastisk tur for hele årgang 20-21. Efter mange måneder med restriktioner og begrænsede muligheder kom vi af sted på en længe ventet tur til Malta i Middelhavet. Ugen bød på flot flot vejr og masser af hygge og ture ud på øerne (Malta består primært af 3 øer). Vi fik bla. set det gamle Valletta, Det Røde Tårn og Den Blå Lagune (ja, sådan en har de også på Malta) og vi fik kastet os ud i lokale opskrifter, når der skulle laves aftensmad. Det blev til masser af tid i vandet, både med dyk og udspring samt kajaksejlads. Vores fodboldhold fik for første gang spillet europæisk fodbold, idet de havde arrangeret kampe med de lokale hold. Alt i alt en herlig tur med masser af fællesskab og hygge på årgangen.