I dag findes rigtig mange job- og uddannelsesmuligheder, og det kan som ung være svært at vælge når spørgsmålet om, ”hvad skal jeg lave i mit liv efter skolen?”, presser sig på. De mange erhverv, vi enten aldrig har hørt om eller ikke ved så meget om, gør det heller ikke nemmere at vælge.
Er en uddannelse så for resten af livet? Kan jeg skifte karriere senere? Skal jeg som pædagog passe børn for altid, hvad laver en ingeniør egentlig og bliver man ikke bare slidt op som tømrer efter 20 år?
Som hjælp og inspiration til eleverne, inviterede vi deres forældre til uddannelsesaften her på Svenstrup Efterskole, hvor de kom forbi og fortalte om netop deres erhverv og den uddannelse, der ligger bagved. En god flok takkede ja og mødte talstærkt op til en spændende aften med masser af informationer og svar på spørgsmål om mange store og små ting.
Vi hørte en masse spændende om jobs som SEO-specialist, sproglærer på et sprogcenter, servicemedarbejder på varmeværk, folkeskolelærer, softwareudvikler, politibetjent, brygmester, læge, kontorchef i et ministerie, skattechef, socialpædagog, revisor, fysioterapeut, analytiker og flere andre.
Det dækkede over en lang række uddannelser, som og dermed ny viden for mange, bl.a. Cand, merc, Cand comm., eksportingeniør, kleinsmed, sygeplejserke, datalog, statskundskab, pædagog, bankrådgiver og lærer
En vellykket aften, hvor vi alle blev klogere – stort tak til jer forældre, der havde tid og lyst til at være med.