Tonni Jensen

Her kan du læse om træner Tonni Jensens tanker om fodboldlinjen.

Hold: Pige 1

Erfaring/uddannelse:
Jeg har DBU B-Licens og færdiggør UEFA B-licens i 2019. Jeg er efterskolelærer og fodboldtræner på 6. år. Som træner for Svenstrup fodboldlinje er jeg træner for hold, som har hjemført 10 Sjællandsmesterskaber for efterskoler.

Værdier som træner:
Vi skal udvikle os hver gang. Dette kræver, at vi er motiverede og engagerede til træning. Vi opnår motivation, overskud og engagement gennem lyst, sammenhold og udfordringer. Overskud skabes ved at være i god form. For mig er det vigtigt, at vi gør os umage i træningen. Vi kan sagtens gøre os umage og have det sjovt samtidig.

Motivation:
Min motivation skabes af holdet. Jo mere I vil, jo længere kan holdet flyve. Jeg er vild med at se, at spilleren løfter sit niveau individuelt, men mest at holdet som enhed bliver bedre.
Vi vil gerne arbejde på at gøre jer til både bedre OG klogere spillere. Og DET er motiverende i sig selv.



Linjefag

Kom og spil fodbold på Svenstrup Efterskole
Kom og prøv kræfter med mange forskellige slags sport her på Svenstrup Efterskole
Kom og vær den kreative designer her på Svenstrup Efterskole
Slip din indre rockstjerne løs til musik her på Svenstrup Efterskole
Kom og lær de fede moves til dans her på Svenstrup Efterskole