Sne og frost har præget vejret henover de første md. af 2026, men sørme om ikke forårsvejret alligevel kiggede frem, da vi søndag d. 9. marts tog imod årgang 26/27 til Ny elevdag her på skolen. Det var første gang vi havde hele kommende årgang samlet for første gang. Om 5 md. går det løs.
I en hal fyldt med spænding og nervøsitet lagde vi ud med at synge Albertes smukke sang Lyse Nætter, efterfulgt af en lille overraskelse med et gallafrieri foran en stopfyldt hal – det var rigtigt fint og medførte store klapsalver. Vores musikhold stod for et par sange og danseholdet sluttede af med en flot serie inden vi delte forældre og elever op.
Herfra var det videre til næste del af dagens program, som for vores kommende elever foregik ude i klasserne. Her stod den på en masse information om næste år, speeddating med forskellige små emner, både fjollede og seriøse. En sjov og anderledes måde at slappe af på, få sænket paraderne lidt og derigennem nemmere lære hinanden bedre at kende. Vores nuværende elever stod også parat til at fortælle mere om dagligdagen på Svenstrup og svare på spørgsmål.
Herefter fulgte et par timer, hvor eleverne fik prøvet kræfter med deres valgte linjefag
For forældre var der oplæg omkring, hvad det nu betyder for dem, at deres dreng eller pige skal starte på en efterskole og mere eller mindre flytter hjemmefra i 10 md. Der var både tid til masser af praktisk information, spørgsmål og selvfølgelig lækker kage fra køkkenet.
Vi sluttede en fantastisk Ny Elevdag af med fælles afslutning i hallen og vi ser frem til skolestarten i august!
Se en masse billeder fra dagen ved at klikke her
Du finder også en masse billeder fra i år og tidligere år ved at klikke her
Info til næste årgang finder du lige her
Vi er at finde på Facebook her