To hele dage med linjefagsdage, var der på programmet onsdag og torsdag. Vejrguderne var ikke med os og det blev til et par dage med heftig regn og en del blæsevejr og det medførte lidt småændringer i de oprindelige planer.
Fodbold fik dagene til at gå med en masse taktik, biptest, træning i regn og vind, indendørs fodbold og lidt hygge med quiz og kakao ovenpå den store mængde nedbør.
Sport tog af sted til svømmehallen, men måtte desværre aflyse løb udenfor bagefter pga. vejret. Eleverne fik i stedet en opgave med at lave en masse små film om sport, som de gik helhjertet til. På andendagen var der dømt regntøj og eftersom vinden var faldet godt, blev det til en god lang kanotur på Susåen.
Kreativ, Musik og Dans laver et tværfagligt projekt, som bl.a. bliver vist på Efterskolernes Dag søndag d. 24. september. Det betød en masse gruppearbejde rundt omkring på skolen, hvor der blev øvet og forberedt. Herudover fik Kreativ prøvet kræfter med at lave popart og det fik de nogle flotte malerier ud af. Dans kastede sig også ud i en masse små videoprojekter i forskellige grupper. Musik fik øvet forskellige sange sammen og vi glæder os meget til at høre dem, når de er klar.
Alt i alt 2 gode dage, på trods af vejret. Stor ros til eleverne, for at tage det i stiv arm og få det bedste ud af situationen. Det var flot!
Nyd lidt billeder fra dagene her: http://www.svenstrupefterskole.dk/1718/linjefagsdage/