Årets kulturrejse gik til solrige Malta. Øen er smukt beliggende i Middelhavet syd for Italien og har masser af historie fra århundreders krige og forskellige riger, som øen har været indlemmet i. Siden 1974 har øen dog været selvstændig og er i dag det mindste land i EU.
Vi fik en begivenhedsrig uge med fantastisk vejr og masser af oplevelser, hvor vi bl.a. besøgte hovedstaden Valletta og den gamle fæstningsby/hovedstad Mdina med sin imponerende middelalderarkitektur. Fæstningen Red Tower fik vi også lagt vejen forbi og set den flotte udsigt fra toppen af øen. Der blev også tid til en fantastisk tur til Blue Lagoon og en svømmetur i det smukke azurblå vand.
Vores fem linjefag var på besøg rundt omkring på Malta, hvor danseholdet fik danset og lavet yoga på stranden. Musiklinjen besøgte musikhold på øens skoler, designholdet var forbi kunstneren Hermine Sammut på Øen Gozo, hvor de fik indblik i de værker hun var i gang med. Der blev også tid til at lave egne værker i hendes udendørs studie. Sportslinjen sejlede i kajak og klatrede på de maltesiske klipper. Fodbold fik desværre aflyst deres kampe, men træning på de lokale faciliteter og en fed omgang paddleboarding blev det heldigvis til ;-)
En god uge med masser af gallafrierier og god stemning. Oplev det selv i vores galleri lige her og se også vores stories på Instagram.