Så er du kommet til det rigtige sted!
Du vil i løbet af året både optræde for dine efterskolekammerater, forældre og publikum udefra. Årets højdepunkt er teaterugen, hvor vi arbejder intenst og målrettet med koreografier til livemusik. Her vil du opleve glæden og fællesskabsfølelsen ved sammen at kæmpe for et fælles mål, der kulminerer i ambitiøse forestillinger for over 200 mennesker.
I foråret kommer du ud og optræder med forskellige dansenumre – fx har vi optrådt til opvisning for sjællandske efterskoler i Slagelse.
Det kan også være, vi finder på at lave vores egne dansefilm, arrangerer en flashmob i Næstved, cheerleader til fodboldlinjens hjemmekampe, eller tager på andre ture ud af huset, hvor vi viser, hvad vi arbejder med i dansetimerne.
Kort sagt: scenen er DIN – grib den!