Skituren er både for dem, der suser rutineret ned af de sorte pister og for dem, der spænder skiene på for første gang. Skituren er et af årets største højdepunkter. Her får du undervisning i både langrend og alpint skiløb på dit eget niveau. Du kan også leje snowboard for egen regning.
Vi skruer helt op for hyggen i hytterne om aftenen, synger sange, spiller spil og hvad vi ellers finder på. Her vil du helt sikkert opdage endnu flere sider af dine kammerater og af fællesskabet.