Vi søger underviser til linjefaget dans

Vi søger en ambitiøs og passioneret underviser til linjefaget dans til tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi søger en ambitiøs og passioneret underviser til linjefaget dans til tiltrædelse hurtigst muligt.

Vores nye kollega
Er en energisk og alsidig danseunderviser. Du vil udvikle og udfordre vores top-motiverede elever på danselinjen og vise vejen for et positivt træningsmiljø.

Er gerne uddannet danser. Måske er du danseformidler eller har en et- eller flerårig danseuddannelse bag dig? Under alle omstændigheder danser du på et højt niveau og har solid erfaring med at undervise.

Vil du være med til at videreudvikle en stærk danselinje?
Som underviser på danselinjen indgår du i et team på to undervisere, og du underviser i dans to gange om ugen. Vi arbejder med mange forskellige stilarter og går i dybden med teknisk træning, udforsker kreative bevægelsesformer og arbejder med udtryk og indlevelse. Vi lægger vægt på en god stemning i dansesalen og søger derfor en anerkendende underviser med masser af smittende, god energi!

Brænder du for efterskolelivet?
Vi søger en engageret underviser, der sætter det sociale arbejde med unge mennesker højt og altid navigerer efter at styrke det forpligtende fællesskab.

Som timelærer i linjefaget dans har du også mulighed for at indgå i det øvrige efterskolearbejde med aften-, natte- og weekendtilsyn. Vi hører også meget gerne, hvis du har undervisningskompetencer i fagene dansk eller engelsk og kan føre elever op til prøve i 9. og 10. klasse.

Om Svenstrup Efterskole
Svenstrup Efterskole er for dem, der vil. Vi er en boglig efterskole i naturskønne omgivelser i Svenstrup ved Næstved. Vi har 145 elever og et stærkt medarbejderteam, der tager udgangspunkt i værdierne passion, ambition, fællesskab og udvikling.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Gitte Edelgaard på tlf. 40 33 31 06 / 55 75 20 50. Følg os også på Facebook og Instagram – og læs mere om os her på hjemmesiden.

Kvalifikationer fra undervisningsverdenen er absolut en fordel, og vi vægter erfaring med målgruppen højt. Send din ansøgning til: gitte@svenstrup-efterskole.dk senest d. 18. december.

Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation

Hent jobopslaget som PDF ved at klikke her




Linjefag

Kom og spil fodbold på Svenstrup Efterskole
Kom og prøv kræfter med mange forskellige slags sport her på Svenstrup Efterskole
Kom og vær den kreative designer her på Svenstrup Efterskole
Slip din indre rockstjerne løs til musik her på Svenstrup Efterskole
Kom og lær de fede moves til dans her på Svenstrup Efterskole