Den daglige undervisning

Vil du udvikle dig kreativt og udfordres med nye teknikker og materialer?
Så er designlinjen perfekt for dig!

I Design arbejder vi med forskellige udtryk og bruger en bred palet af materialer. Faget er alsidigt, og vi arbejder målrettet med proces og produkt. Vi prioriterer fordybelse, seriøsitet og fællesskab.

Portrætmalerier, “post-it-collager”, keramik, string art, syning, strik, kulissebyggeri, tegning og fotokunst er bare få eksempler på, hvad vores kreative ildsjæle Ghita og Nina kaster dig ud i, når de underviser på designlinjen.

Du har Design på skemaet to gange om ugen (4,5 timer i alt). Når du går på designlinjen, har du også mulighed for at bruge lokalet om aftenen og i weekenderne, så du får rig mulighed for at fordybe dig i dine projekter.

Krav til dig
Du har en passion og erfaring for et eller flere områder. Måske tegner du og har gjort det i flere år, måske syr du eller er kreativ med en pensel? Måske er du en dygtig fotograf og god til Photoshop eller måske laver du keramik? Du er ambitiøs, og du vil både blive bedre til det, du har erfaring med i forvejen og nysgerrig efter at lære nyt inden for forskellige områder af design. Sidst men ikke mindst skal du have gejsten til at indgå i et kreativt fællesskab på designlinjen og være helt klar på udstille dine kreative projekter.

Kun fantasien sætter grænser, og sammen skaber vi rammerne for kreativitet, hygge og nærvær.




Linjefag

Kom og spil fodbold på Svenstrup Efterskole
Kom og prøv kræfter med mange forskellige slags sport her på Svenstrup Efterskole
Kom og vær den kreative designer her på Svenstrup Efterskole
Slip din indre rockstjerne løs til musik her på Svenstrup Efterskole
Kom og lær de fede moves til dans her på Svenstrup Efterskole