Uforglemmelige busture, hjemmebanekampe med mange tilskuere og ture ud af huset er bare noget af det, du vil opleve i løbet af et år på vores fodboldlinje.
Alle tre hold spiller med i Sjællandsmesterskaberne for idrætsefterskoler – med kvalifikation til DM. Vi er den ENESTE efterskole i SM-turneringen, der ikke er en idrætsefterskole. Så når du vælger fodboldlinjen hos os, får du en unik mulighed for at deltage i fodbold på højeste niveau på en boglig efterskole, hvor fodbold, motion og faglighed er en selvfølge.
Foruden kampene i SM spiller vi også træningskampe mod klubhold og andre efterskoler.
To gange årligt har fodboldlinjen to dage med linjefag fra morgen til eftermiddag, som erstatter almindelig undervisning. Her kan vi fx finde på at kaste os ud i fodboldgolf, spille træningskampe eller tage ud af huset for at besøge klubber i Danmark.