25 års jubilæum

Fredag d. 31. maj 2024

Kom og vær med, når vi fejrer 25 år med Svenstrup Efterskole

I år er det 25 år siden vi formulerede skolens vedtægter – og Svenstrup Efterskole blev til.

Siden 1999 har vi arbejdet passioneret og ambitiøst med at udvikle den bedste efterskole for vores elever, forældre og ansatte. Bestyrelsen, vores forstander og sekretær har været med gennem alle 25 år.

Det vil vi gerne fejre og vi håber I har lyst til at fejre det med os!

Er du tidligere, nuværende, kommende elev eller forældre, tidligere ansat, skolekredsmedlem, samarbejdspartner eller anden ven af huset, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen:

Fredag d. 31. maj 2024 kl. 14.00 til 17.00 til jubilæumsreception

Vi byder på diverse underholdning, taler og selvfølgelig køkkenets fantastiske kagebord.

Vi glæder os til at se jer til en festlig eftermiddag

Mange hilsener

Bestyrelsen på Svenstrup

Praktisk info:
Receptionen foregår i hallen på Svenstrup Efterskole, Dybsøvej 64, 4700 Næstved. Tilmelding er ikke nødvendig.

Svenstrup Efterskole, som den så ud i starten
Svenstrup Efterskole, som den så ud i starten

Svenstrup Efterskole i 2024
Svenstrup Efterskole anno 2024