Ernæringsassistent søges til Svenstrup Efterskole

05. juli 2024

Er du ambitiøs og har masser af drive til at rykke unge mennesker i et efterskolekøkken, så læs her

Vi søger en ny holdspiller til vores køkken med en køkkenfaglige uddannelse, gerne med erfaring indenfor området med unge mennesker.
Så er du ambitiøs og har masser af drive til at rykke unge mennesker i et moderne efterskolekøkken? Sætter du din faglige barre højt? Så læs endelig videre!

Køkkenet sætter en stor ære i at servere velsmagende, inspirerende mad. Mad lavet fra bunden, og gerne præsentere eleverne for så bredt et udsnit gennem året.
Gennem de senere år har vi udvidet vores fokus på grøn mad, på bæredygtighed og de nye klimakostråd.

I køkkenet indgår du i et team med køkkenets ansatte samt skolens elever på skift. Vi arbejder hver dag på at give gode, sunde og ernæringsrigtige madoplevelser.

Arbejdstiderne er i dagtimer, en ugentlig aften og ca. hver 4 weekend. Derudover vil der være efterskole arrangementer igennem året, hvor køkkenet selvfølgelig har en vigtig rolle.
Vi forestiller os 30-37 timer pr uge.

Løn efter kvalifikationer og efter finansministeriet.

Så er du den der brænder for at lave god, sund og ernæringsrigtig mad, kan fastholde den gode stemning og kommer med godt humør? Har du en sund livsstil, er mødestabil og vigtigst af alt har du lyst og evner til omgås unge mennesker hver dag?

Svenstrup Efterskole er for dem, der vil. En boglig efterskole for ikke-rygere med 144 elever og et stærkt medarbejderteam, der sætter passion, ambition, fællesskab og udvikling i centrum. Vil du med? Så send din ansøgning til: gitte@svenstrup-efterskole.dk senest d. 25 juli.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte forstander Gitte Edelgaard på tlf: 55752050/40333106
Følg os også på Facebook og Instagram – og kig rundt på vores hjemmeside, hvor du bliver meget klogere på livet på Svenstrup Efterskole.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gitte Edelgaard
Forstander
Svenstrup Efterskole
gitte@svenstrup-efterskole.dk

Du kan også hente stillingsopslaget som PDF ved at klikke her